Borgen Starigard var sæde for fyrsten, altså for den slaviske elite. Den lå ved et knudepunktet, hvor to handelsruter, en søvej og en handelsrute over land, krydsede hinanden i den tidlige middelalder.
Foruden livlige handelsforbindelser over Kieler Bugten til vikingebyen Hedeby opretholdt man over Lübecker Bugten også gode kontakter til de slaviske naboer i Gross Strömkendorf og til Mecklenburg.
Men også over land nåede varer af alle slags til bosættelsen. Neden for borgen på det smalleste sted af lavningen gennemskar en fjernhandelsrute det sumpede område.
Den gunstige beliggenhed udnyttede beboerne i Starigard til at tage del i den begyndende handel med fjerne markeder rundt om Østersøen. Dygtige håndværkere fremstillede værdifuldt kunsthåndværk af højeste kvalitet til fyrstehoffet og til eksport.
Denne vigtige indtægtskilde førte til yderligere styrkelse af de slaviske fyrsters magt.
