Station: [12] Kristianisering

Allerede under Otto den Store var der planer om at kristianisere de hedenske slaviske stammer, og i 972 gjorde han Starigard til missionsbispedømme. Dele af den herskende overklasse gik over til kristendommen.

Dette dokumenteres af begravelsesritualerne: Gravene på gravpladsen ligger nu vendt i øst-vestlig retning, og der findes ingen hedenske gravgaver i dem, men i stedet kristne symboler som f.eks. dette korsvedhæng.

For den almindelige befolkning betød kristendommen frem for alt underkastelse under den tyske overmagt. Foruden afgifter til fysterne skulle folket nu også betale tiende til biskoppen. Mange nedarvede sæder og skikke blev undertrykt.

Det kan således ikke undre, at slaverne flere gange forsøgte at befri sig fra den økonomiske og religiøse undertrykkelse.

På tavle nummer 32 til venstre for dig kan du følge de skiftende krigstogter mellem slaver og saksere frem til ca. 1066. Den store opstand fandt sted i 983 og kulminerede i ødelæggelsen af kirken og bispesædet.

Fundene i vitrine nummer 34 stammer fra tiden omkring slavernes opstand. De viser rekonstruk­tioner af kirkens inventar, der blev ødelagt ved kirkens brand. Hvis du vil, kan du åbne døren til højre med nummer 33 og få rekonstruktionen af klokken fra det 9. århundrede til at ringe.

Kristenforfølgelserne rettede sig især mod repræsentanterne for de kristne saksiske magthavere, altså hovedsagelig mod præsterne og skatteopkræverne. Kristne købmænd og håndværkere blev derimod så godt som ikke generet.

I 1066 blev kirken igen ødelagt, da den hedenske fyrste Kruto styrtede den kristne biskop Gottschalk. Fra denne brand har man fundet fragmenter af dekorationen af knogler fra relikvie­skrinet vist til venstre.