Station: [10] Falkejagt og fyrstelig næring

Jagten i Starigard leverede mange råstoffer: for det første kødet, der var en velkommen afveksling på menuen. Men der blev også drevet jagt på pelsdyr som f.eks. rød ræv, egern, bæver og vildkat. Selvfølgelig blev også dyrenes knogler og gevirer anvendt. Og dengang fandtes der i Starigard stadig farlige rovdyr så som brun bjørn og ulv, der udgjorde en trussel mod mennesker og dyr. Dem jagede man også.

Enhver fri borger havde ret til at gå på jagt, men falkejagt var forbeholdt adelen. Efter vestligt forbillede skulle denne form for jagt med afrettede fugle repræsentere fyrstens prægtige hofliv.

Med de kraftige hunørne jagede de slaviske fyrster harer. De slankere spurvehøgshunner blev brugt til jagt på agerhøns, snepper og ringduer.

Oversigten bag dig viser, hvad de adelige på borgen spiste. Kun i fyrstens hal var det muligt at tænde et stort bål omgivet af sten. Kun her kunne der tilberedes store mængder af kød i tunge jernkedler, der hang ned fra loftet i kæder.

I Starigard havde man i det 10. århundrede en godt fungerende dyreavl. Svinet havde afløst kvæget som den vigtigste kødleverandør. Man holdt også fjerkræ, og det stod nu hyppigere på menuen. Hertil kom får, geder og vildt.

Ligesom med sine bygninger og sit dyre inventar af udsmykning og service, demonstrerede Oldenburg-fyrsten også sin førende magtposition gennem en forfinelse af madkulturen. Som nye delikatesser blev der indført to forskellige blommesorter og surkirsebær i Oldenburg. Førsteklasses kornsorter som hvede, ru og spelt anvendtes til brød. Også grønsager som for eksempel selleri og gulerødder blev dyrket her. Indsamlede frugter som brombær, blåbær, tyttebær, jordbær og hyben samt talrige vilde urter som kommen og dild afrundede de fyrstelige retter.