Germanisk og slavisk Folkevandringer @museum.de

Omkring år 375 e. Kr. begynder der med hunnernes invasion fra Centralasien en ny tid i Europa, der fører til dybtgående forandringer i menneskenes liv, og som vi i dag kalder "folke-vandrings¬tiden". For at undslippe de frygtede rytterkrigere begiver titusinder af germanske mænd, kvinder og børn sig på vej mod Romerriget for at søge beskyttelse der. Hele landområder bliver affolket. De er her skraveret grå-beige. Til disse områder indvandrer der omkring år 700 e. Kr. slaviske stammer. Vend dig nu mod tavle nummer 3. Dette kort viser det oprindelige område, som slaverne bosætter sig på omkring 500 e. Kr. Det hører i dag dels til Ukraine, dels til det sydøstlige Polen. Under de østlige folkeslags frem-stormen forlader slaverne deres oprindelige bosættelsesområder og drager i store folkevandringer ind i de områder i Øst- og Mellemeuropa, som germanerne har forladt. Henimod år 700 e. Kr. når en del af dem, de såkaldte vestslaver, op nord for Donau og helt frem til grænsen til det land, der er beboet af frankere og saksere. Her stopper deres vandring. I det nordøstlige af det nuværende Tyskland danner de obotritter-, wilzer- og heveller-stammerne. De nyankomne lever fredeligt sammen med den germanske restbefolkning. Her i den østlige del af det nuværende Slesvig-Holsten bosatte de såkaldte vagriere sig. Det var en delstamme, der hørte til obotritterne. Deres stammebetegnelse er afledt af det oldnordiske "vagr", der betyder "bugtbeboer".